Et fællesskab i Odsherred
HER ER PLADS TIL AT VÆRE DIG SELV
Vi skaber fællesskaber, tryghed og synlighed for LGBT+ personer i Odsherred og omegn.
URO - Ungegruppen
Fællesskab, hygge og aktiviteter for unge i alderen 13-25 år
Voksenfællsskabet
Fællesskab, mad og aktiviteter for alle over 18 år
Samarbejde
Vores samarbejde med lokale partnere og faglige netværk
Arrangementer
Regnbuedag, Regnbuebanko, fællesskab, hygge og meget mere
Årets største begivenheder
Regnbuedag
Regnbuedag er Odsherreds farverige fejring af mangfoldighed. En dag med musik, underholdning og aktiviteter, hvor vi hylder fællesskabet og retten til at være sig selv. Gratis at deltage og alle er velkomne.
Regnbuebanko
Regnbuebanko er en festlig aften med spænding, grin, fællesskab og flotte præmier sponsoreret af lokale virksomheder, kunstnere og andre støtter. Når du spiller med, støtter du samtidig vores arbejde.
Julehygge
Julehygge er en festlig dag for alle aldre med traditionel julefrokost, god mad, grin og hyggeligt samvær. Vi fejrer julen sammen i godt selskab og med plads til alle. Arrangementet er gratis for medlemmer.
Om Under Regnbuen, Odsherred
Under Regnbuen, Odsherred er en frivillig LGBT+ forening, der arbejder for fællesskab, tryghed, synlighed og mangfoldighed. Vi skaber trygge mødesteder for LGBT+ unge og voksne gennem fællesskaber, aktiviteter og arrangementer, hvor alle kan være sig selv og føle sig velkomne.
Selvom vores forening har base i Odsherred, har vi medlemmer fra hele Sjælland. Vores fællesskaber er åbne for LGBT+ personer fra hele regionen, og vi arbejder for, at ingen skal føle sig alene med den, de er.
Et af årets store højdepunkter er Regnbuedag – Odsherreds egen Pride. Her samler vi mennesker til en farverig dag med musik, underholdning, aktiviteter, oplæg og fællesskab. Vi fejrer retten til at være sig selv og sætter fokus på LGBT+ synlighed, accept og mangfoldighed. Regnbuedag afholdes hvert år den sidste weekend i august og er gratis og åben for alle.
Gennem vores fællesskaber, Regnbuedag og andre arrangementer arbejder vi for et Odsherred og et Sjælland med større åbenhed, respekt og plads til forskellighed.
Hos Under Regnbuen er der plads til dig – præcis som du er.
Bliv en del af fællesskabet
Du kan blive medlem hos Under Regnbuen som LGBT+ person – uanset alder. Medlemskabet er gratis, og vores fællesskaber er primært for LGBT+ personer.
Du er også velkommen som frivillig, hvis du har lyst til at give en hånd med vores aktiviteter, arrangementer og fællesskaber.
